Angst
En femtedel af den danske befolkning rammes i løbet af livet af angst. Alle rammes dog ikke lige hårdt.
Angst er en sygdom, der medfører store konsekvenser for såvel den ramte som for de pårørende, ligesom samfundet påvirkes. Angst kan udvikle et misbrug af alkohol og stoffer, der dulmer angsten. Der er derfor al mulig grund til at hjælpe den angstramte.
Angst opdeles overordnet i fem grupper:
Panikangst
Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsomt, at man er bange for, at man eksempelvis fejler noget med hjertet, skal besvime, er ved at blive sindssyg eller skal dø.
Socialfobi
Angsten for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs. Eller angsten for at andre skal tænke kritiske tanker om én.
Generaliseret angst
Tendens til at overbekymret sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.
Agorafobi
Er angst for at færdes steder med mange mennesker i for eksempel bus, supermarked eller tog.
Enkelfobi
Angst for specielle ting eller situationer. Det kan være angst for edderkopper, angst for højde, angst for at flyve og angst for tordenvejr.
Herunder beskrives de tre første angstformer:
Panikangst
Der findes ingen dansk undersøgelser, der viser, hvor mange der lider af panikangst. Men tal fra USA, England og Australien viser, at omkring to procent af befolkningen i løbet af livet kommer til at lide af panikangst. Omregnet til danske forhold vil omkring 100.000 rammes på et tidspunkt af deres liv. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd og begynder ofte i 20-30 års alderen.
Et anfald af panikangst opleves meget voldsomt. Mange oplever enten hjertebanken, at de ikke kan få vejret eller dødsangst og rædsel.
De fleste anfald af panikangst opstår uden for hjemmet og indtræffer ikke på bestemte tidspunkter eller steder. Et anfald varer som regel højst nogle minutter.
Generaliseret angst
Man regner med, at cirka tre procent i den vestlige verden lider af generaliseret angst. De fleste med denne lidelse har haft den siden ungdommen eller barndommen. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd.
Generaliseret angst kan også kaldes bekymringsangst. Man plages konstant af bekymring og uro i kroppen. Ofte er man bekymret for, om man selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke eller bliver syge. Eller man er bekymret for, om man har overset noget og forestiller sig alle mulige konsekvenser, hvis ikke man er sikker på, at alt er i orden.
De færreste, der lider af generaliseret angst, ser det som angst og får derfor aldrig stillet en diagnose. De kommer typisk til lægen med klage over, at de ikke kan falde i søvn eller føler sig urolige.
Socialfobi
Eksperter anslår, at mindst syv procent af befolkningen lider af socialfobi. Det kan starte i 4-5 års alderen; de fleste rammes, når de når teenagealderen. Antallet fordeler sig stort set ligeligt mellem kønnene.
Socialfobi giver sig udtryk ved, at man føler sig anspændt og ubehageligt til mode, når man i bestemte situationer er sammen med andre. Det kan for eksempel være, hvis man skal holde en tale, skal spise sammen med andre eller bare være sammen med andre i pauserne på arbejdet.
Angsten ved socialfobi er ofte mindre end ved panikangst. Til gengæld kan den stå på i time- eller dagevis op til en social situation, man frygter.
Mennesker med socialfobi forsøger typisk at gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, selv om man i årevis har presset sig til at udholde samvær, fører det til, at man så vidt muligt undgår de situationer, man frygter.
Behandling
Behandling af de tre nævnte angstformer er stort set den samme. Men resultaterne af behandlingen er derimod ikke lige gode. Kognitiv terapi (eks. hypnoterapi) og eventuelt suppleret med antidepressive midler er det anbefalede behandlingstilbud.www.j-hypnose.dk
